INFO OMKRING COVID-19:
Horneman-Thielcke Klinik følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at forebygge smittespredning af COVID-19.
Tak for din henvendelse
Tak for din henvendelse til klinikken. Gennem Alfa-Omega Diæt-System©, som er under stadig udvikling på fyrretyvende år og hvor individuel balance er et nøglebegreb, rådgives og undervises du gennem konsultationerne i, hvordan du kan genoplade, opbygge og afbalancere din elektriske (plus/minus) balance, kemiske (syre/base) balance og din "indre køligere/varmere-termostat" (Yin/Yang balancen). Gennem kendskabet til ovenstående afbalanceres, afgiftes, renses og opbygges din krop fysisk og psykisk ved din egen aktive indsats.
Herved får din krop mulighed for at blive stærkere end den ubalance, som nu manifesterer sig gennem en mere eller mindre kronisk eller alvorlig lidelse. Det er også i denne proces at du får has på de overflødige kilo.
Kostens betydning for vort fysiske og psykiske velbefindende er evident. Hvordan maden dyrkes og fremstilles, forberedes, tilberedes og spises er af afgørende betydning for din sundhed, - for din kost skal blive din medicin, og din medicin skal blive din kost. Køkkenet er dit apotek.
Ved denne optimering frigøres kroppens egne helbredende ressourcer, gennem en individuel skræddersyet kostplan, støttet af urtemedicin, vitaminer, mineraler og homøopatisk medicin samt yderligere undervisning i nødvendigheden af en generel ændring af hele livsstilen. For sjælen bor i kroppen og kroppen bor i sjælen.
Gennem konsultationerne lærer du desuden målrettet at fjerne årsagerne til svækkelsen og sygdommen ved aktivt at genskabe betingelserne for sundhed og balance via en ny livsstil, såvel på det fysiske, det psykiske som på det mentale plan. At det helt ned på celleplan ikke er en stærk, glad og velafbalanceret, vitamin- mineralholdig krop, med en optimal optagelighed via et velfungerende tarmsystem, med motion, tid til eftertanke, fred i sindet og søvn i rette mængder, der bliver syg og nedbrudt. At kodeordene er:
DU MÅ BLIVE STÆRKERE END DIN UBALANCE/SYGDOM!
DET ER ALFA OG OMEGA.
Systemet virker forebyggende såvel som direkte sygdomsbekæmpende.
NB. Det er afgørende at understrege, at dette program skal ses og bruges som et supplement og ikke et alternativ til en medicinsk behandling du modtager.
De hjerteligste hilsener
Anne Grete Rose Horneman-Thielcke